Mit navn er Thorbjørn Bosse Olander. Jeg er 48 år. For mig er det at male en livsnødvendighed, på linie med at trække vejret. Hvis jeg får en idé til et maleri, kan det holde mig søvnløs en hel nat, til jeg får mulighed for at komme igang med at materialisere ideen. Som billedkunster og designer søger jeg det unikke og går ikke på kompromis med kreativiteten.
Målet er for mig at skabe det billede, der giver den der ser på det, en god oplevelse dag efter dag. Jeg søger i mine malerier at udtrykke og forene harmoni, balance og kraft. Hvis jeg så også samtidig pirrer nysgerrigheden, kreativiteten og får givet lidt livsglæde videre til den der ser på mit maleri, er mit mål i høj grad nået.