Galleri Konge ligger i smukke Tokkekøb Hegn
Der er åbent i galleriet efter aftale. Kontakt 28441669.
__________________
I'm sorry this page is in Danish, but if you have ANY questions don't hesitate to contact me on 0045-28441669 or thorbjorn.olander@gmail.com
I menulinjen kan du finde malerier mm.
Thorbjørns malerier er et spejl af hans egen personlige historie.
Udenfor vinduet i hans barndomsværelse voksede det smukkeste birketræ, som han kunne bruge timer på at sidde og se på. I mange af hans malerier kan man se grenene fra dette birketræ, som en naturens kraft, han har taget med sig i sit videre liv.
De to store passioner i hans liv, har siden han var barn, været hans heste og hunde. Især dressuren og de graciøse whippets har vundet hans hjerte. De lange bløde linjer, som man finder hos dressurhesten og whippethunden, ser man også i malerierne, hvor man altid finder de lange bløde linjer.
Han søger i sin kunst harmonien mellem farver, struktur og form, og med hans værktøjer som er mange, f.eks. pensler, skrabere, sand, føntørrer og meget mere, søger han at skabe en anderledes struktur, som meget gerne udfordrer beskuerens fantasi, samtidig med at han gerne vil skabe ro og balance og en eventyrlig lyst til yderligere udforskning af det man ser.
Det Kongelige teater 2025
Galleri Konge har fået æren af at udstille på Det Kongelige Teater i august & september måned 2025.
Til denne udstilling har Thorbjørn Bosse Olander malet en serie af smukke balletdansere.
Thorbjørn har altid været fascineret af ballet, og søgte faktisk ind på balletskolen som barn - dog uden den store succes;-)
Galleri Konge har haft udstillet på Operaen i august og september 2024!
Galleri Konge på Operaen
Galleri Konge har med stor glæde haft en unik mulighed for at udstille malerier på Operaen i København.